Vejgaard Sogn vil gerne hjælpe dig med at give dit barn en god start i livet...

 

Derfor tilbyder vi en række børnemusikhold, som er et gratis tilbud om musikundervisning for børn og deres voksne.

Børnemusik formidler et musikalsk samvær/nærvær mellem dig og dit barn. Barnets sanser og motorik stimuleres. Du får idéer og lege, der kan bruges hjemme. Du møder andre forældre. Børnemusik har først og fremmest til formål at stimulere barnets umiddelbare musikglæde og videreudvikle det musikalske potentiale, som det er født med. Det lille barn holder meget af at lege med sin stemme og at opleve sammenhængen mellem lyd, bevægelse og rytme. 

Meget tyder på, at de musikalske påvirkninger, barnet får i de første leveår, er af stor betydning for en senere interesse for musik. Barnet vil fx. få lettere ved at tilegne sig et instrument, synge og danse. Gennem forskellige sange og musikalske lege stimuleres sanserne bredt, og barnet styrkes både motorisk, sprogligt og socialt. Desuden udvikles barnets lytteevne, koncentration, reaktionsevne og nysgerrighed. Og oven i købet medvirker musikken til at øge barnets livsglæde og selvtillid.

I Vejgaard kirke tilbyder vi:

Babysalmesang - for babyer fra 3. mdr og opefter.

Bongo - for børn mellem 1 og 6 år.

Klik dig videre for at tilmelde dig de ønskede hold. 

Jeg glæder mig til at skabe masser af musik sammen med dig og dit barn.