Vejgaard kirkes Ungdomskor er et gratis tilbud om korundervisning til alle unge i 4. klasse og opefter.

Ungdomskoret er den naturlige fortsættelse af Børnekoret, men det er ikke et krav at have gået på dette hold. Du kan til enhver tid starter i Ungdomskoret.

Ungdomskoret øver hver torsdag i korrummet i Sognehuset fra kl. 16.00-17.15. Korprøverne følger skolernes kalender, så når der fx er vinterferie i skolen er der også vinterferie i Ungdomskoret.

Udover de almindelige torsdagsprøver medvirker Ungdomskoret ved nogle koncerter, gudstjenester og musicals pr. sæson. 

I Ungdomskoret er det sangglæden, der er i fokus. Vi arbejder med forskellige sangøvelser for at udvikle stemmen. Der synges alle genrer - pop, gospel, salmer, rap, musical osv. Vi synger på flere forskellige sprog - både sammen og solo og flere stemmer på samme tid.

Vi bruges Music Mind Games til at lære rytmer, noder og solmisation (do, re, mi...). Masser af sjove musiklege der gør det nemt at lære musikteori.

Ungdomskoret har gennem de seneste år deltaget i en del store korstævner, både i Danmark og i Norden. Koret har været på Island, i Norge, Sverige og Finland.

Ungdomskoret starter torsdag d. 23. august.

Vil du gerne tilmeldes Ungdomskoret, så tryk her.

Stor musikhilsen fra 

Korleder Laila